søndag den 15. april 2012

Englesang

Omkring juletid prøvede jeg for første gang at arbejde med Paverpol - det er en slags lim der kan gøre stof hårdt. Jeg lavede 3 engle af nogle stofrester omkring små kræmmerhuse. Resultaterne blev meget gode. Det er nok ikke sådan her man normalt forbinder paverpol, men limen var god til dette projekt.
Det paverpol jeg før har set er afrikaner-folk med lange ben og arme lavet i ståltråd med malertape omkring... Men heldigvis bestemmer man jo selv ;)
Her ser I mine færdige engle...



fredag den 13. april 2012

Glas

Denne lille fyr har jeg lavet i glas. Jeg har skåret det farvede glas ud i små stykker og derefter sat dem sammen til denne lille krudtudle :) Han er da meget sjov... Ved ikke om han er køn, men lidt sjov :)))

onsdag den 11. april 2012

Genbrugssjov




Herover ses 2 billeder af et bord og stole sæt jeg fandt i genbrug... Da jeg har 2 små piger synes jeg det kunne være sjovt at male det og putte noget sjovt tapet på i stedet for den kedelige grønne farve. Det lækre tapet fandt jeg i Zycluz i Fonnesbechsgade i Herning. http://www.zycluz.dk/. Denne butik er rigtig lækker og sælger en masse børnetøj, sko og legetøj i god kvalitet :)
Det har taget ret lang tid at male møblerne, da den grønne maling blev ved med at træde igennem malingen - selvom jeg gav det 6-7 gange. Aner ikke hvorfor - men nu er jeg selv tilfreds med resultatet og pigerne elsker at sidde der og tegne eller se tegnefilm...


Jeg har også selv malet en kommode til dem - også en jeg fandt i genbrug. Jeg kan godt lide tanken om at købe noget brugt der er billigt og selv gøre lidt ud af det så det bliver fint. Herunder ses kommoden :) Den bruges i øjeblikket til lidt tøj og som opbevaring af nogle af deres mange sko...


Hama-perleplade

Synes lige jeg vil vise jer et billede jeg har lavet af min store pige på snart 3 år - det er lavet i Hamaperler.Egentligt er det ikke så kreativt - for det er lavet ud fra et program i computeren som kan sige hvilke perler man skal bruge. Men resultatet er blevet meget fint... Men døm selv :)


søndag den 8. april 2012

Hæklerier

For ikke mange måneder siden prøvede jeg at hækle for første gang. Jeg har en masse garn, så nu skulle det være. Mit første projekt blev et babytæppe til min søde svigerinde, som venter en lille dreng...
Det er hæklet meget simpelt :) Og så er der syet stof på bagsiden fra stof og stil :)