Viser opslag med etiketten Genbrugssjov. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Genbrugssjov. Vis alle opslag

mandag den 6. august 2012

Øreringeopbevaring med cykelslange :)

Herunder kan I se en af mine små opfindelser :)
Jeg har ofte manglet en overskuelig opbevaring af mine øreringe - og derfor fandt jeg på dette :) Jeg havde et lille lærred som var in stykker - så jeg rev lærredet af og malede rammen og sømmede nogle flade cykelslanger på og lavede huller i til at stikke øreringene igennem... Den er let at hænge op på væggen og det er nemt at finde det par øreringe man vil have på.
Øreringene og de 2 armbånd er selvfølgelig også hjemmelavede :) 

søndag den 8. juli 2012

Fuglebad...


Da vi flyttede ind i vores hus for nu 3½ år siden stod der et gammelt fuglebad i cement - det var ikke i den kønneste stand, men for nogle dage siden tænkte jeg - enten må det dø eller også skal jeg gøre noget ved det... og det blev til det sidste. Jeg fik det skruppet godt og lod det tørre godt... og bagefter fandt jeg noget oliemaling til udendørsbrug (egentlig købt til at male vores flagstang med)... og det fik så et godt lag maling. 

fuglebadet før: 


Fuglebadet efter: 





Amme-pude

Min svigerinde Line har lige født for 2 uger siden og jeg deler gerne ud af de ting jeg har fra da mine piger var baby'er :) Jeg har en lækker ammepude, men betrækket til den er lyserødt - så eftersom Line og Otto har fået en lille dreng måtte der nyt betræk til. 
At sy på maskine er bestemt ikke min stærke side, men jeg prøver mig bare frem og håber resultatet bliver brugbart... Jeg synes jeg er sluppet okay fra det - Ammepudebetrækket er syet i gamle og dejligt bløde dynebetræk :) 

 Her er så resultatet: 

lørdag den 26. maj 2012

En kurv mere!!!


Så er endnu en kurv lavet i cykelslange :) Denne bliver til opbevaring af fyrfadslys... Den skal bruges som en del af en gave til nogle vi kender der skal giftes idag :) Håber de synes om den....

onsdag den 11. april 2012

Genbrugssjov




Herover ses 2 billeder af et bord og stole sæt jeg fandt i genbrug... Da jeg har 2 små piger synes jeg det kunne være sjovt at male det og putte noget sjovt tapet på i stedet for den kedelige grønne farve. Det lækre tapet fandt jeg i Zycluz i Fonnesbechsgade i Herning. http://www.zycluz.dk/. Denne butik er rigtig lækker og sælger en masse børnetøj, sko og legetøj i god kvalitet :)
Det har taget ret lang tid at male møblerne, da den grønne maling blev ved med at træde igennem malingen - selvom jeg gav det 6-7 gange. Aner ikke hvorfor - men nu er jeg selv tilfreds med resultatet og pigerne elsker at sidde der og tegne eller se tegnefilm...


Jeg har også selv malet en kommode til dem - også en jeg fandt i genbrug. Jeg kan godt lide tanken om at købe noget brugt der er billigt og selv gøre lidt ud af det så det bliver fint. Herunder ses kommoden :) Den bruges i øjeblikket til lidt tøj og som opbevaring af nogle af deres mange sko...