lørdag den 26. maj 2012

En kurv mere!!!


Så er endnu en kurv lavet i cykelslange :) Denne bliver til opbevaring af fyrfadslys... Den skal bruges som en del af en gave til nogle vi kender der skal giftes idag :) Håber de synes om den....

have have have

Vores eneste træ i haven der ikke er et frugttræ :) Det giver dejlig skygge når det er for varmt at sidde midt i den brændende sol.... 

Nu er baghaven ved at være færdig.  Der er sået græs og det er så småt begyndt at komme op :) Virkelig skønt.... Det bliver SÅ dejligt når vi kan bruge haven rigtigt, men nu nyder vi at sidde på vores terasse og se på haven, hvor jordplæne bliver til det fineste grønne græs. 




fredag den 11. maj 2012

Have-status

I denne uge er der sket en del i vores have :) Så jeg synes lige I skal have lov til at se lidt flere billeder. 




 Herover ser I at der bliver pladseret en betonring i en jordhøj... Det bliver et fint rør som børnene kan kravle igennem og gemme sig i... 



Flagstangen er stadig ikke kommet op, men den skal lige kittes op og males først... Men den skal helst op inden på torsdag hvor vi får gæster for at fejre Dagnys 2 års-, Agnethes 3 års- og Karolines 10 års fødselsdag ... Det bliver rigtig godt. 

mandag den 7. maj 2012

De små er nu store nok til at få nyt hjem :)

For noget tid siden plantede jeg nogle ærter som skulle vokse sig store nok til at blive plantet om : Her er den spæde start i det lille selvvandende drivhus...

Med tiden er de vokset  - og så idag plantede jeg dem over i større krukker og nu skal de have nyt hjem. De er en gave til mine 2 pigers institution i Herning :) Agnethe på knap 3 år er meget opsat på at vi skal have dem med i børnehaven i morgen og glæder sig til at vise dem til pædagoger og børn.
 Det blev også lige til lidt jordbærplanter som vi har ekstra... så dem kan børnehaven også få :)



lørdag den 5. maj 2012

Chipspose-pung

Idag har Jeg lavet en pung ud af chipsposer... Den er lavet på samme måde som tasken af kaffeposer som jeg har lavet... Den skal gives i morgen til vores nabodatter som skal konfirmeres. Mon ikke den vil falde i god jord? Jeg synes i hvert fald at den er ret sød og også brugbar...







torsdag den 3. maj 2012

Malehyggetid med pigerne

Jeg elsker selv at sidde og male, så en dag for ikke lang tid siden fandt jeg noget fingermaling frem til mine 2 piger. De fik pensler til at male med og brugte fingermaling, da det var lettere at få af tøjet hvis det skulle ske. Pigerne nød virkelig at sidde og blande farverne på papiret, som jeg havde tapet fast til voksdugen så den ikke kunne rutsje rundt.
Dejligt at lade børnene udforske deres kreative evner :)